topbilled-mads-og-magnus.jpg
 
Tækker Group Tækker Rådgivende Ingeniører Tækker Administration Tækker Immobilienverwaltung
EnglishDeutschDansk
10. oktober 2008

Tækker gør ældre parcelhuse energirigtige

Tækker Rådgivende Ingeniører er sammen med arkitektfirmaet CEBRA og Ingeniørhøjskolen blevet udvalgt som et af tre konkurrerende teams til projektet ”EnergiParcel – ny energi til dit hus”. Det betyder, at vi nu skal i fuld gang med at tænke kreativt i forhold til, hvordan man kan nedbringe energiforbruget i landets mange parcelhuse fra 70’erne.

De fleste energirigtige initiativer herhjemme har hidtil rettet sig mod nybyggeri. Men da der findes ca. 500.000 parcelhuse i Danmark fra 70’erne vil det være en miljømæssig landevinding at opfinde energibesparende løsninger til netop de huse.

energirigtige parcelhuse 01

Tækker er udvalgt blandt andet på baggrund af vores store erfaring med energirigtige huse, som blandt andet KOMFORTHUSENE i Vejle, den kommende energirigtige forstad ved Elev, Villa Astrup i Esbjerg og det energirigtige byggeri, Energiakademiet på Samsø.

Det er ejendomsselskabet Realea, der er ejet af Realdania, som der står bag konkurrencen.

”Med de tre hold får vi noget af den bedste danske idérigdom og energi-erfaring på banen. Det er vigtigt, for vi skal helt i dybden i vores søgen efter de rigtige løsninger til den ca. halve million 70'er parcelhuse, som trænger til en opdatering," siger projektleder i Realea, Jørgen Søndermark.

- Vi er stolte over at være blandt de udvalgte i konkurrencen og glæder os til at komme i gang. Energirigtigt byggeri ligger os i den grad på sinde, og det er spændende at få lov til at komme med gode ideer til en så stor eksisterende boligmasse, siger Jørn Tækker, direktør i Tækker Rådgivende Ingeniører.

21. juni
Midttrafik fortæller om hvordan letbanen i Østjylland tænkes sammen med Tækker Groups vision om en bæredygtig by ved Elev.
16. juni
Har du lyst til at indgå i et dynamisk arbejdsmiljø? Behersker du tysk og dansk og elsker du økonomi? Så søg jobbet som Tækkers nye controller i Berlin.
10. juni
Efter at have være i betalingsstandsning i tæt på et år, trækker Tækker nu 11 ud af 12 ejendomsselskaber ud af betalingsstandsning.
8. juni
Kan du lide økonomistyring og har du lyst til at lære regnskab i et job med fart på? Så bliv økonomielev hos Tækker Administration.
Læs flere nyheder her...