Tækker Group
 
Tækker
Group
Tækker
Rådgivende Ingeniører
Tækker
Administration
Tækker
Udlejning og Salg
Tækker
Immobilienverwaltung
EnglishDeutschDansk
1. april 2009

Kvindeligt kvarter på havnen

Den nye havneby med blandt andet ISBJERGET bryder med traditionerne, hvad angår det arkitektoniske og beliggenhedsmæssige i Århus, men havnebyen går også nye veje, når det gælder vejnavne.

11 nye veje i området bliver nemlig opkaldt efter betydningsfulde kvinder og dermed er en årelang århusiansk tradition med at opkalde vejnavne efter mænd nu brudt.

Fra de nye flotte bygninger på havnen vil man kunne se både, joller og skibe valfarte til nær og fjern. Alle skibe er som bekendt af hunkøn så bynavnene i kvarteret vil passe temamæssigt perfekt ind i området og vil give en feminin fællesnævner med det omliggende hav.

Vejene bliver opkaldt efter både politikere, kvindesagsforkæmpere, skoleledere og forskere. Her listen over de nye ”kvindelige” veje i havnebyen:

Dagmar Petersens Gade
Dagmar Wilhelmine Petersen (1868 – 1951) første kvindelige byrådsmedlem (S) medlem af Århus Byråd 1909 – 1913.

Nikoline Kochs Plads
Nikoline Marie Koch (1870 – 1932) skoleleder.

Kristine Nielsens Gade
Kristine Nielsen (1893 - 1953) medlem af Århus Byråd (DKP) 1. april 1946 - 31. marts 1950. Kirstine Nielsen interesserede sig i byrådsarbejdet særligt for skolesager og sociale anliggender.

Grete Løchtes Gade
Grete Marie Løchte (1915 -1991) korrespondent, medlem af Århus Byråd (C) 1. april 1966 – 1970. Formand for Danske Kvinders Beredskabs Århus Kreds.

Ester Aggebos Gade
Esther Aggebo (1892 - 1981) cand. phil., medlem af Århus Byråd (C) 1. april 1937 – 1950. Indsats på de sociale og kulturelle område.

Jette Tikøbs Plads
Jette Tikøb (1912 – 1999) musikpædagog, prorektor, ledede Århus Folkemusikskole fra 1946 – 1976. Prorektor ved Jysk Musikkonservatorium 1974.

Inge Lehmanns Gade
Inge Lehmann (1888 – 1993) statsgeodæt.

Irma Pedersens Gade
Irma Esther Pedersen (1930 - 1994) syerske, medlem af Århus Byråd (SF) 1. april 1966 - 1970.

Thit Jensens Gade
Thit Jensen (1876 – 1957) forfatter og debattør.

Mariane Thomsens Gade
Mariane Elisabeth Thomsen (1869 - 1953) hospitalsforstanderinde, medlem af Århus Byråd (Højre) 1913 - 1925.

Helga Pedersens Gade
Helga Pedersen (1911 – 1980) minister (V). Første kvindelige dommer ved menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Første kommandør af Dannebrogsordenen.

31. januar
Vi kan med glæde meddele at Landskabsarkitekterne SLA har indgået en lejeaftale med Tækker Group om leje af lokaler på Njalsgade i København.
13. januar
I samarbejde med STB Byg A/S og KPF Arkitekter A/S har Tækker Rådgivende Ingeniører A/S vundet totalentreprisen på nyt støtte- og aktivitetscenter i Holte.
9. november
I samarbejde med Aart Architects og Active City Transformation har Tækker Rådgivende Ingeniører vundet konkurrencen om til- og ombygning af byskole.
13. oktober
Joakim Garde er ny mand på tegnestuen og kommer med stærke kompetencer med speciale i installationsteknik.
Læs flere nyheder her...