Tækker Rådgivende Ingeniører
 
Tækker Group Tækker Rådgivende Ingeniører Tækker Administration Tækker Immobilienverwaltung
Sitemap Søg English
19. maj 2008

Tækker vinder med arkitektur i verdensklasse

Tækker Groups projekt ”Isbjerget” er udvalgt som vinderprojekt i konkurrencen om at bygge på en af de mest prestigefulde grunde på Århus havn.

Isbjerget kanal

Det er arkitektur i verdensklasse, drømmeboliger, som Tækker Group nu skal i gang med at opføre. Tækker Group har i dag vundet retten til at bygge på en af de bedst beliggende havnegrunde i Århus. Borgmester Nikolai Wammen afslørede på et pressemøde 19. maj i Toldboden, at projekt ”Isbjerget” er vinderprojekt i Århus kommunes konkurrence.

Isbjerget er et samarbejde mellem Tækker Group, Brabrand Boligforening og fire internationalt anerkendte arkitektfirmaer: CEBRA og JDS fra henholdsvis Århus og København og SeARCH fra Amsterdam og Louis Paillard fra Paris. Alle fire har imponerende porteføljer af visionære projekter i snart hele verden.

Isbjerget udsigt 

Det var Jørn Tækker, der i sin tid så store muligheder i at byde ind på de eksklusive byggeområder på Århus havn. Det var ham, der tog initiativet til at samle de mange parter, der i dag er udpeget som vindere.

- Vi er utroligt stolte af, at bedømmelsesudvalget har valgt vores projekt. Vi er sikre på at ”Isbjerget” bliver en gevinst for den nye bydel på Århus havn. Det er en unik og spændende opgave, som vi nu går i gang med. Vi regner med at mennesker i forskellige indkomstklasser kan bo her, hvor salgspriserne starter fra under 2 millioner kroner, siger Jørn Tækker.

Isbjerget nat

Bygningens arkitektur leder tankerne hen på et isbjerg og deraf navnet. Opbygningen med de højeste toppe i midten af byggeriet dalende ned mod havet på alle sider betyder at havudsigten kan nydes fra flest mulig lejligheder. 1/3 del af lejlighederne bliver leje – 2/3 bliver ejerlejligheder.

Isbjerget vil sammen med andre arkitektoniske perler skabe en helt ny bydel i Århus og være med til at brande Århus som en unik arkitektonisk by i fremtiden. Hele Tækker Group glæder sig til det banebrydende projekt.

Boliger kan reserveres allerede nu – se meget mere på www.isbjerget.com.

21. juni
Midttrafik fortæller om hvordan letbanen i Østjylland tænkes sammen med Tækker Groups vision om en bæredygtig by ved Elev.
16. juni
Har du lyst til at indgå i et dynamisk arbejdsmiljø? Behersker du tysk og dansk og elsker du økonomi? Så søg jobbet som Tækkers nye controller i Berlin.
10. juni
Efter at have være i betalingsstandsning i tæt på et år, trækker Tækker nu 11 ud af 12 ejendomsselskaber ud af betalingsstandsning.
8. juni
Kan du lide økonomistyring og har du lyst til at lære regnskab i et job med fart på? Så bliv økonomielev hos Tækker Administration.
Læs flere nyheder her...